10 gode råd til at spare penge ifm. boligkøb

1. Undersøg boligmarkedet 

Du står bedst rustet i forhold til at lave en god bolighandel, hvis du har forberedt dig godt, inden du sender et bud af sted. 

En god forberedelse kan eksempelvis indeholde en undersøgelse af: 

• Hvor stort et behov sælger har for at komme af med huset – har de evt. købt nyt?
• Hvad har lignende boliger i området kostet?
• Hvor mange gange har boligen har været til salg inden for de seneste 30 år?
• Om prisen tidligere er sat ned.

Sider som www.boligsiden.dk og boliga.dk er rigtig gode kilder til viden om boligmarkedet. Man kan bl.a. undersøge udbuddet af tilsvarende boliger i et afgrænset område og finde historiske salgspriser på lignende boliger.

2. Gå huset grundigt efter

Det er altid en god ide at lave en grundig gennemgang af boligen, så du ikke køber en bolig med skader, du ikke kendte til. 

Tilstandsrapporten kan give et fingerpeg, men det kan også være en god idé at få en fagperson med byggeteknisk baggrund til at gennemgå huset med dig. 

Et grundigt tjek kan spare dig for meget besvær og mange senere udgifter. Hvis gennemgangen afslører mangler og skader på boligen, kan det hjælpe dig med at få et afslag i prisen eller forhindre dig i at købe en for dårlig bolig.

3. Fejl og mangler

Opdager man fejl eller mangler ved boligen vil mange som det første forsøge at få et afslag i husets pris, men det er ikke altid, at det er den bedste idé.

Det kan måske være en fordel at lave en aftale med sælger om, at tingene bliver lavet for dennes regning, inden du flytter ind, hvis du er usikker på, hvor meget det vil koste at udføre arbejdet.

Er der tale om en mindre opgave, som du selv kan udføre, kan det bedre betale sig at få afslag i prisen. Forlang et nedslag, som svarer til en håndværkers pris, og udbedr selv skaden.

4. Betalt juridisk og økonomisk rådgivning

I en bolighandel vil det ofte være et krav i købsaftalen, at du anvender en advokat til berigtigelse, som er den rent praktiske gennemførelse af bolighandelen med tinglysning af skøde, udarbejdelse af refusionsopgørelse mv.. 

Du vil typisk stå over for valget mellem en fuld pakke, som inkluderer juridisk rådgivning, herunder gennemgang af alle handelens dokumenter eller en billigere version, hvor advokaten alene sørger for formaliserede opgaver som skødeskrivning, tinglysning og refusionsopgørelse.

En advokat er ofte meget lille udgift, når man sammenligner med selve bolighandlen, og vores erfaring er, at en advokat tilmed ofte tjener sig selv hjem, hvis man kigger på de udgifter, som en køber spares for qua advokatens rådgivning. 

5. Tal med banken og undersøg, om du skal overtage sælgers lån

Økonomien er helt central i bolighandlen, og du vil normalt have mulighed for at overtage sælgers realkreditlån. Hvis det er en låntype, som passer til din økonomi, kan det være en fordel. Det vil nemlig spare dig for omkostninger til f.eks. tinglysningsafgift og kurtage, som er forbundet med at optage et lån af samme størrelse.

Skal du låne mere end hovedstolen på sælgers hidtidige lån, kan du optage et supplerende lån.

Oplysninger om sælgers låntype vil normalt fremgå af salgsopstillingen. Realkreditinstituttet skal godkende, at du overtager lånet.

6. Undersøg muligheder hos forskellige banker og realkreditinstitutter

Det kan normalt være fristende, at få optaget lån det sted, hvor du i forvejen har dine konti, idet det er både trygt og nemt. Vi anbefaler imidlertid altid, at undersøge alternativer og at lave en sammenligning af bl.a. priser og renter. 

Du kan som udgangspunkt finansiere op til 80 procent af ejendommens værdi gennem et realkreditlån. De fleste førstegangskøbere henter de næste 15 procent af købesummen som et banklån, mens udbetalingen på 5 procent er obligatorisk.

Der kan være store forskelle i både realkreditselskabernes bidragssatser og bankens gebyrer og rente på boliglånet. Derfor kan det godt betale sig at undersøge markedet for finansielle produkter på nettet. 

7. Brug af din opsparing og undgå dyre boliglån

Har du en opsparing i aktier, obligationer eller noget helt tredje, så kan det måske betale sig at sælge dem og i stedet lægge en større udbetaling ifm. dit boligkøb. Det kan især være relevant, hvis du skal optage et banklån til en høj rente.

Du kan lave en sammenligning af dit årlige afkast på dine værdipapirer og renteudgifterne på banklånet. Hvis afkastet er lavere end de årlige renteudgifter til banklånet, så kan du overveje at indskyde opsparingen som udbetaling på boligen og dermed minimere dine låneomkostninger.

8. Find den billigste forsikring

Undersøg, hvor du kan få den billigste husforsikring, idet priserne på markedet kan variere meget. Det kan også være værd at undersøge, om du er omfattet af en faggruppe, der kan gøre brug af ekstra billige forsikringsvilkår, som eksempelvis Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring mv.  

9. Afdrag på dine lån

Afdragsfrihed kan være en dyr omgang på længere sigt. Samlet set kommer du af med flere penge til renter og bidrag, og du bliver mere økonomisk sårbar, hvis huspriserne falder.

Har du et rentetilpasningslån, er det specielt oplagt at afdrage så meget som muligt, mens renten er lav. Det sparer dig for penge, når renten stiger, fordi du så skal betale renter af et lavere beløb.

Undersøg dog, om du er bedre stillet økonomisk ved at få afdragsfrihed på dit realkreditlån og i stedet bruge de sparede afdrag til at betale dit banklån hurtigere ud. Et banklån har normalt en højere rente end et realkreditlån.

10. Tænk langsigtet

Det er en dårlig investering at købe en bolig, du kun skal bo i i få år. Ligesom det er dyrt at købe bolig, er det nemlig også dyrt at sælge.

Regn med, at omkostningerne til et salg og køb af en ny bolig løber op i 8-12 procent af boligens pris. Så sørg for at finde et hus, du kan bo i mange år frem. Det begrænser risikoen for, at du sætter penge til, når huset engang skal sælges igen.